
Demokratiets festaften på rådhuset
Følg valgresultaterne på tæt hold tirsdag den 18. november.

Valgaftenen er noget helt særligt. Det er her, vi sammen følger med, når stemmerne bliver talt op, og demokratiet folder sig ud.
I Tønder Kommune markerer vi traditionen tro denne begivenhed med en valgcafé, hvor du er inviteret med.
Tirsdag den 18. november slår vi dørene op til valgcaféen på rådhuset i Tønder fra kl. 20.00 og frem til midnat.
Her kan du være med, når resultaterne ruller ind, og stemningen stiger i takt med spændingen.
Aftenen byder på mere end bare tal og grafer. Vi sørger for lidt godt til ganen og skaber rammerne for en hyggelig aften.
Alle er velkomne, og vi glæder os til at se dig til en aften, hvor der, uanset udfaldet, bliver skrevet kommunalpolitisk historie i demokratiets tegn.