Flere af de smittede har tilknytning til forskellige kommunale institutioner. Fredag blev en elev fra Tønder Overbygningsskole konstateret smittet med Covid-19. Eleven har ikke haft nærkontakter fra skolen i Uge 42, hvorfor der ikke er konsekvenser for andre på skolen. Lørdag blev en medarbejder fra Den Danske Børnehave i Løgumkloster konstateret smittet med Covid-19. Tre medarbejdere og otte børn er hjemsendt som nærkontakter.

Ydermere blev en elev fra Tønder Grundskole lørdag konstateret smittet med Covid 19. Eleven har ikke haft nærkontakter fra skolen i Uge 42, hvorfor der ikke er konsekvenser for andre på skolen. Søndag blev en medarbejder fra Ungdomsskolen konstateret smittet med Covid 19. Vedkommende har ikke befundet sig i Tønder Kommune i Uge 42, og derfor er der ikke lokale nærkontakter som skal isoleres.

Borgmester Henrik Frandsen appellerer til, at at alle borgere tager et personligt ansvar i kampen mod Covid 19