Værd at vide

Rejsby er en blandet flok af ældre og yngre folk. Nogle har boet her i generationer, andre er tilflyttere. I Rejsby har vi en efterskole, Rejsby Europæiske efterskole, hvor der hvert år er mellem 140-150 elever. Rejsby er en del af et fællesskab med Brøns og Frifelt, hvor man hvert år holder Danmarks Dejligst. Et arrangement der er gratis og fyldt med musik.

Der er bygget shelters ude ved diget, som kan benyttes gratis af turister og byens folk. Vi ligger som den sidste by mod nord/vest i Tønder kommune, inden grænsen til Esbjerg Kommune, midt imellem Ribe og Skærbæk. Der er togstation i byen, så byens unge har mulighed for at tage uddannelse i både Tønder og Esbjerg.

Byen ligger tæt på diget, og der er et fantastisk dyreliv, især af fugle. Vi har foreninger, der breder sig fra husmoderforening, kortforening, stilaug, Rejsby fiskeforening osv. Af virksomheder i Rejsby kan blandt andet nævnes Cirtech, Rejsby smed, Rejsby vinduer, klinik Rejsby og Rejsby antik.

Vi mødes på sportspladsen eller klubhuset.

Fakta om Rejsby

Historie og særkende

Rejsby er en middelalderlig landsby, hvor gårdene ligger i en lang række på kanten mellem det højtliggende geestland og engen langs Rejsby Å. Man ser tydeligt, hvorledes alle de gamle huse og gårde ligger højt i sikkerhed mod oversvømmelser.

Demografi

361 indbyggere i Rejsby sogn 1. januar 2020 (folkeregisteret).

Geografi

Midt imellem Esbjerg mod nord og Tønder mod syd, ligger Rejsby med god togforbindelse begge retninger.

Forenings- og fritidsliv

Byen har et rigt foreningsliv, der rummer både idræt og kultur.

Kontakt

Peter Thyssen