Brevstemme

Du kan brevstemme til kommunalvalget fra tirsdag den 5. oktober og til og med fredag den 12. november. Hvis du ønsker at brevstemme, skal du henvende dig i Borgerservice inden for normal åbningstid og medbringe gyldig legitimation. Du kan brevstemme i hvilken som helst kommune i landet. Det behøver ikke at være din hjemkommune.

For at minimere ventetiden har du mulighed for at bestille en tid, hvis du ønsker det.

Brevstemme hjemme

Kan du på grund af sygdom eller af andre årsager ikke forlade dit hjem, kan du få hjælp til at brevstemme hjemme. Det skal du søge kommunen om i selvbetjeningsboksen herunder.

Du kan også ringe til os på tlf. 74 92 91 73 eller74 92 91 72 og få et ansøgningsskema sendt pr. post. 

Ansøgning (både online, afleveret eller pr. post) skal være modtaget i Borgerservice senest torsdag den 4. november kl. 18.00.