Grønt Råd

Se medlemmerne og forretningsorden for Grønt Råd.

Medlemmer

  • Tønder Kommune: Lars‐Erik Skydsbjerg (formand)
  • Tønder Kommune: Andreas Isberg Andersen (sekretær)
  • Spiras: Niels Martin Krag
  • Landbrugsrådgivning Syd (LRS): Jens Nicolaisen
  • Dansk Skovforening: Jesper Fink
  • Friluftsrådet: Niels Stamp
  • Danmarks Naturfredningsforening (DN): Laura Marie Fly
  • Danmarks Jægerforbund (DJ): Kim Aabling
  • Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF): Heinrich Jürgensen
  • Dansk Ornitologisk Forening (DOF): Jens Martin Iversen
  • Tønder Vandråd: Stefan Borg
  • Naturvejledning Danmark: Tanja Hauge Rahbek
  • Gl. Tønder Amts Biavlerforening: Kirsten Clement
  • Handicaprådet: Allan Filt
  • 60+ Seniorråd: Anders Nissen

Forretningsorden for Grønt Råd i Tønder Kommune

Godkendt og tiltrådt af Grønt Råd den 27. januar 2025.

Grønt Råds opgaver

Rådet rådgiver Tønder Kommune om principielle spørgsmål inden for kommunens opgaver om miljø- og
naturbeskyttelse, samt andre opgaver i relation til planlægning og administration af det åbne land.

Formidlingen og kontakten mellem Grønt Råd og Teknik- og Miljøudvalget og/eller Klima-, Vækst- og Udviklingsudvalget

Rådets udtalelser og bemærkninger til sager, der skal behandles i Teknik- og
Miljøudvalget og/eller Klima-, Vækst- og Udviklingsudvalget, indgår i sagernes forelæggelse for de
respektive udvalg. Rådets funktion er alene at rådgive, uden binding for arbejdet i kommunen.

Rådets sammensætning

Grønt Råd for Tønder kommune består af en formand (fagchefen for Klima, Plan og Udvikling) og en
sekretær (medarbejder i Tønder Kommune) samt en repræsentant fra hver af følgende organisationer:

  • Spiras
  • Landbrugsrådgivning Syd (LRS)
  • Dansk Skovforening
  • Friluftsrådet
  • Danmarks Naturfredningsforening (DN)
  • Danmarks Jægerforbund (DJ)
  • Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF)
  • Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
  • Tønder Vandråd
  • Naturvejledning Danmark
  • Gl. Tønder Amts Biavlerforening
  • Handicaprådet
  • 60+ Seniorråd

Hver organisation udpeger derudover en fast suppleant, der deltager i rådets møder, hvis repræsentanten er forhindret.

Formanden kan, efter aftale med rådet, nedsætte arbejdsgrupper om særlige emner, eventuelt med
ekstern repræsentation.

Sekretariatet

Klima, Plan og Udvikling er sekretariat for rådet.

Møder

Der afholdes 2-3 ordinære møder om året, heraf bør det ene være en besigtigelsestur.

Sekretariatet indkalder til ordinære møder med mindst 4 ugers varsel. Formanden kan indkalde til
ekstraordinære møder med varsel på mindst 14 dage.

Ved fastlæggelse af mødetidspunkter skal frivilligheden i arbejdet respekteres.

Medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget og/eller Klima-, Vækst- og Udviklingsudvalget inviteres til at deltage i rådets besigtigelsestur.

Punkter til dagsorden skal være sekretariatet i hænde senest 3 uger før mødet.

Møderne er lukket for offentligheden. Efter aftale med formanden kan der deltage yderligere medarbejdere fra forvaltningen, samt eksterne ressourcepersoner efter behov og nærmere aftale. Formanden kan i særlige tilfælde anmode om skriftlige udtalelser fra rådets medlemmer.

Afbud til møder bedes meddelt sekretariatet. Repræsentanter, der er forhindret i at deltage, sørger selv
for at indkalde og informere suppleanten.

Referat

Sekretariatet udsender et referat fra rådets møder senest 14 dage efter mødet til rådets medlemmer og
til de suppleanter, der har deltaget. Herefter er der frist på 8 dage til at fremsætte skriftlige bemærkninger til referatet. Efter fristens udløb er referatet godkendt, hvis der ikke er fremkommet bemærkninger.

Medlemmer, som ønsker sikkerhed for at deres synspunkter bliver medtaget i referatet kan på mødet
fremsætte formuleringer, som føres til referat. Medlemmerne kan også udforme et skriftligt oplæg, som
vedlægges referatet.

Information

Rådets referater kan frit formidles.

Formanden kan tage initiativ til, at der udsendes en pressemeddelelse om emner, der er behandlet på et møde i rådet.

Rådets medlemmer kan frit referere egne synspunkter og egne udtalelser fra møderne.

Ændringer i forretningsorden

Hvis der er behov for at revidere Forretningsorden for Grønt Råd, foregår det på baggrund af indstilling
fra en eller flere organisationer til vedtagelse af Grønt Råd.