Sagsid.: 13.03.18-P20-8-21

Beslutningstema

I denne sag orienteres udvalget om den videre proces for behandling af vedvarende energiansøgninger.

Historik

Kommunalbestyrelsen fastsatte den 31. marts 2021 ansøgningsfristen for anden runde af vedvarende energi ansøgninger til den 15. december 2021.

Klima-, Vækst- og Udviklingsudvalget godkendte den 12. januar 2022 hvilket materiale, der skulle fremlægges på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2022.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. marts 2022 at indstille 22 ansøgninger.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte den 31. marts 2022 at indstille 22 projekter, der skal arbejdes videre med i en hørings- og foroffentlighedsproces, inden Kommunalbestyrelsen efterfølgende behandler høringssvar og vælger vedvarende energiprojekter til videre planlægning. Som bilag til punktet vedlægges en opdateret liste med de 22 ansøgninger, som indgår i den videre proces.

Som næste skridt i processen (foroffentlighedsfasen) går Tønder Kommune i dialog med de 22 projektansøgere med afsæt i de politiske guidelines og de supplerende kriterier.

De supplerende kriterier for vedvarende energiprojekter omfattter:

- Et overordnet mix af vind/sol VE-anlæg, med et nedre og øvre loft

Hermed menes, at der de kommende år arbejdes for at rejse minimum 100 og maximum 125 nye vindmøller (svarende til ca. 500-650MW), og maximum 1500 hektar solceller (svarende til ca. 1275 MW). Det er samtidig et politisk ønske, at solcelleanlæg så vidt muligt placeres på lavbundsjorde, gerne i synergi med vindmøller, og at det enkelte solcelleanlæg ikke er større end 200 hektar. Solcelleanlæg skal afskærmes af brede læhegn, og arkitektoniske løsninger for anlægget skal indtænkes. Ansøgninger om solcelleanlæg skal redegøre for panelernes bæredygtighed.

- Mest mulig inddragelse af borgere og andre interessenter

Hermed menes tæt inddragelse af relevante interessenter som fx Tønder Forsyning, Sydtrafik, lokale varmeværker, energitunge virksomheder, lokalråd, Erhvervsråd mfl. i udfoldelsen af det samlede potentiale. Hermed menes også afholdelsen af lokale vejledende afstemninger i et nærmere geografisk udpeget område fx 2.500m radius fra opstilling af vindmøller, noget mindre for solceller, som gennemføres i forbindelse med, at kommunalplantillæg og lokalplan for det enkelte projekt sendes i høring.

- Størst mulig lokalt medejerskab af VE-anlæg

Hermed menes udbud af anparter til kostpris til lokalsamfundet, til borgere i den øvrige kommune, lokale virksomheder, lokale borgerejede fonde mv, svarende til mindst 40 pct af projektet, og med et klart sigte om, at der fra projektets side arbejdes aktivt for størst muligt lokalt medejerskab ved hjælp af alle relevante ejerskabsformer.

- Kanalisering af økonomiske gevinster til lokalområdet

Hermed menes løbende årlige bidrag fra VE projektet/lodsejerne i et givent lokalområde, til en lokal udviklingsfond, der forvaltes af borgerne i lokalområdet.

- Kanalisering af økonomiske gevinster til en almennyttig fond

Hermed menes at kommunen tager initiativ til at der oprettes en almennyttig fond for vækst, udvikling og social bæredygtighed, der finansieres med løbende årlige bidrag fra alle nye VE anlæg, samt for solcelleanlægs vedkommende også med årlige hektar bidrag fra lodsejerne. Størrelsen på bidragene fra VE anlægget kan tage udgangspunkt i VE anlæggets energiproduktion.

- Effektiv udfasning af udtjente VE-anlæg

Hermed menes, at nuværende, funktionsdygtige anlæg (primært vindmøller) udfases af ejerne når de er udtjente, eller hvis de indgår i nye projekter. Der er således en ambition om, at det samlede antal vindmøller i kommunen større end 600 KW på sigt halveres fra ca. 250 til ca. 125 som følge af aftalen, idet de nye men færre vindmøller vil være langt mere effektive.

- Grøn Pulje

Der er blandt aftalens parter en fælles forståelse for, at anvendelsen af midlerne i den grønne pulje skal komme alle byer og lokalsamfund i hele kommunen til gavn. Det vil blive afsøgt hvorvidt midler fra den grønne pulje kan anvendes til opkøb af anparter i VE projekter, med henblik på at konvertere et engangsbeløb til et større løbende afkast i den almennyttige fond.

Næste skridt

Forvaltningens videre dialog med projektansøgerne i foroffentlighedsfasen håndteres ved at kontakte disse med et spørgeark, der sikrer en ensartet, sammenlignelig besvarelse. Forvaltningens spørgeark vil omfatte de tekniske og planmæssige aspekter, herunder også en beskrivelse af projektets geografiske afgrænsning. Forvaltningen vil desuden i dialogmøder med ansøgerne undersøge de økonomiske aspekter.

Det kan konstateres, at ingen af projekterne er placeret i udpegninger, der er direkte no-go områder som fredede områder, Tøndermarskloven, natur- og vidtreservater, Ramsar og Natura2000 habitatområder samt Verdensarv. Der er ansøgninger, der ligger tæt på udpegningerne, og det er endnu ikke vurderet, hvorvidt de påvirker udpegningerne. I de tilfælde, hvor projektet ligger inden for eller delvist inden for kystnærhedszonen, afhænger det af begrundelsen, om det er muligt at planlægge. En række ansøgninger ligger desuden indenfor kommuneplansudpegninger bevaringsværdige landskaber, sammenhængende landskaber, potentiel natur, værdifulde kulturmiljøer, nationalgeologiske landskaber. Man skal også forholde sig til skovbyggelinjer, åbeskyttelse, beskyttet vandløb, lavbundarealer, økologiske forbindelser, § 3 natur og andre udpegninger. Dette er forhold, der skal afvejes i den efterføglende proces. Forhåndsscreeningen vil sikre, at der tages tidligt stilling til eventuelle større planlægningsmæssige udfordringer.

På baggrund af forvaltningens gennemgang og foroffentlighedsfasen kan der herefter foretages en politisk udvælgelse af ansøgninger, der indstilles til videre planlægning.

Omfanget af den forestående proces er på dette tidlige stadie endnu ikke fuldt belyst. Processen prioriteres gennemført med en effektiv håndtering og tilrettelæggelse af ressourcer. Det er hensigten, at høringsfasen startes op efter sommerferien.