Venstre går tilbage fra 16 til 13 mandater og må dermed vinke farvel til det absolutte flertal i den nye kommunalbestyrelse. Partiets
spidskandidat, 49-årige Laurids Rudebeck fra Tønder, fortsætter dog i borgmesterstolen.
Næststørste parti er fortsat Socialdemokraterne, der
går frem fra nu otte til ni mandater. I forhold til valget i 2005 er det dog
status quo. For fire år siden fik Socialdemokraterne valgt ni medlemmer, men i
november 2006 skiftede et af medlemmerne til SF.
SF valgets sejrherre
Valgets helt store sejrherre er SF, der får tre
mandater i den nye kommunalbestyrelse. Det er ét mandat mere end nu, men to mere
end ved valget for fire år siden.
Der er også fremgang til Slesvigsk Parti og Dansk
Folkeparti, der begge går fra ét til to mandater i den nye kommunalbestyrelse.
Det Konservative Folkeparti får uændret to pladser
byrådssalen.
Kristendemokraterne mister sit mandat og
vil dermed være ude af Kommunalbestyrelsen fra årsskiftet.
Hverken Det Radikale Venstre eller Enhedslisten fik
stemmer nok til en plads i byrådssalen.
Mandatfordelingen
Det samlede mandatfordeling i den nye
kommunalbestyrelse ser sådan ud:
Socialdemokraterne: 9
Det Konservative Folkeparti: 2
SF: 3
Dansk Folkeparti: 2
Slesvigsk Parti: 2
Venstre: 13
Se den nye
kommunalbestyrelse her
Lavere valgdeltagelse
Stemmeprocenten i Tønder Kommune blev 68,1. Det er en
tilbagegang i forhold til valget i 2005, hvor stemmeprocenten var 73,0.
20.880 vælgere deltog i tirsdagens kommunalvalg ud af
i alt 30.651 stemmeberettigede.
Højeste valgdeltagelse præsterede Møgeltønder, hvor
75,4 pct. af de stemmeberettigede var med til at sammensætte den nye
kommunalbestyrelse. Laveste valgdeltagelse var i Døstrup, hvor stemmeprocenten
var 63,0
Stemmeprocenterne på de enkelte valgsteder:
Bredebro 71,4
Ballum 70,3
Visby 73,0
Højer 71,8
Sdr. Sejerslev 69,6
Møgeltønder 75,4
Løgumkloster 68,1
Nr. Løgum 63,3
Bedsted 67,8
Øster Højst 66,8
Agerskov 70,6
Arrild 70,7
Branderup 64,3
Døstrup 63,0
Toftlund 67,9
Brøns 65,2
Tønder 65,7
Abild 71,9
Hostrup 69,4
Rømø 68,0
Skærbæk 67,2
Vodder 70,3