Børnehaven er en specialbørnehave for børn fra 0 - 7 år med fysisk eller
psykisk handicap. Der er ingen forældrebetaling, idet en plads i en
specialbørnehave betales af barnets bopælskommune.
Leder
Helle Eggers er leder af Den Lille Børnehave og har været det siden 1996.
Helle Eggers har været leder i en alm. daginstitution 7 år, og var med til at
oprette den første specialgruppe i Sønderjylland i 1989. Hun er uddannet
pædagog i Aabenraa i 1976.
Har desuden taget videreuddannelse for pædagoger med speciale i
ledelse, afsluttet i 1996.
Personale og børn
Personalet består af en leder, syv pædagoger, en ergoterapeut, en
administrativ medarbejder og en rengøringsassistent. Børnehaven er normeret
til 15 børn. Børnene er fordelt på tre stuer: blå, gul og rød stue. Der er
knyttet 2 eller 3 voksne til hver gruppe.
Den Lille Børnehave - hvem er vi?
Den Lille Børnehave er en specialbørnehave som modtager 15 børn med mange
forskellige handicap
Vi bestræber os på at være med til at give børnene et indholdsrigt
børneliv og at de oplever at det er sjovt at lære og øve sig i nye
færdigheder.
Vores dagligdag tager udgangspunkt i at alle børn med handicap
har brug for forskellige måder at lære, opleve og blive udfordret på.
Leg med andre børn, gåture, maling, sang og musik, leg ude og inde er
naturlige aktiviteter i en børnehavedag.
Daglige aktiviteter
I Den Lille Børnehave arbejder vi med udgangspunkt i følgende værdiord:
omsorg
udvikling
ligeværdighed
fællesskab
indflydelse
disse værdiord er for os en betingelse for trivsel. Vi ser det enkelte barn
som unikt og som et barn med handicap og ikke som et handicappet barn. Vi tager
udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og særlige behov. Dagligdagen
tilrettelægges, så barnet får mulighed for alsidige oplevelser og
udfordringer. Barnet motiveres gennem leg.
Hvad laver ergoterapeuten?
Ergoterapeuten arbejder tæt sammen med pædagogerne på
stuerne. Gennem samarbejdet sikres, at barnet får et kvalificeret tilbud hele
dagen.
Den ergoterapeutiske opgave består ikke kun af
behandling i ergoterapien, men ud fra en vurdering af barnets behov vælges
aktuelle tilbud/træning.
Det betyder, at ergoterapeutens opgave hos nogle børn
er at indstille, vejlede og instruere i brug af hjælpemidler, rådgive og vejlede
forældre og pædagoger osv., mens det for andre børn er mere aktuelt med
individuel behandling, gruppetræning osv.
Derudover deltager ergoterapeuten i møder vedr.
barnet, hvis det er relevant, har skriftligt arbejde m.m.
Vi lægger stor vægt på, at arbejdet altid tager
udgangspunkt i respekt for barnet og søger gennem leg at motivere til
træning og behandling, som bl.a.kan bestå i træning af koncentration og
opmærksomhed, ansigtsmassage og mundstimulering, fin- og grovmotorisk
træning, balance, styrke stabilitet, koordination, sanseintegration,
udspænding osv.
Ergoterapeuten begynder der, hvor barnet har
mulighed for succes og arbejder så hen mod det, som er svært.
Hvordan ser de fysiske rammer ud?
Børnehaven ligger i et parcelhuskvarter, hvor grunden grænser op til byens
store grønne område.
Rammerne i børnehaven tilgodeser barnets muligheder for udfoldelse
både ude og inde. I vores indendørsarealer har vi et stort fællesrum,
hvor børnene kan mødes på tværs af huset. Gangbesværede børn har
mulighed for at gå i deres ganghjælpemidler i hyggelige omgivelser,
blandt gående børn. I gymnastikrummet er der rig mulighed for at udfolde
sig fysisk sammen med pædagogerne eller fysioterapeuten. I sanserummet
kan børnene slappe af, få massage, høre musik alene eller sammen med
andre.
Både på legepladsen og i gåafstand fra børnehaven er der mulighed for at
blive udfordret såvel fysisk som på sanserne.
Forældresamarbejde
Dialogen mellem forældrene og pædagogerne er omdrejningspunktet for
forældresamarbejdet. Forældrene er dem der ved mest om børnene, vi vil gerne
lytte og lære af forældrene.
Samtidig vil vi stille vores viden til rådighed, så det kan være en
støtte for forældrene når de skal træffe valg for deres barn. Vi vil skabe
tid og rum sådan at forældrene føler sig lyttet til og forstået.
Børnene kører som oftest i taxa mellem deres hjem og børnehaven. Derfor
foregår den daglige kontakt gennem en kontaktbog, telefonsamtaler, møder og
hjemmebesøg.
Børnehavens Velkomstfolder. (LINK)
Speciel viden i Den Lille Børnehave
De ansatte i Den Lille Børnehave har alle en grunduddannelse som pædagoger.
Derudover har langt de fleste stor erfaring i at arbejde med børn med handicap.
Derudover har langt de fleste gennem årene suppleret med forskellige kurser
indenfor det specialpædagogiske arbejdsfelt.
Viden om:
blinde- og svagtseende børn
kost- og spiseproblematikker
totalkommunikation (børn uden verbalt sprog)
syndromer f.eks. Angelmann - / Williams - / Downs syndrom
børn med cerebral parese
børn med kontaktforstyrrelser, f.eks. autisme
forældresamarbejde/ Sårbare familier
epilepsi
Samarbejde med andre videnspersoner.
overlæger og børneafdelinger
talepædagog
psykolog
bandagist
andre specialister inden for kommunikation
center for hjælpemidler og kommunikation
Personalet i Den lille Børnehave
Lone
Hauch
Marian
Bejstrup Strange
Marianne
Winther Pedersen
Stedfortræder
Uddannet socialpædagog i 1988
Ansat siden 1995