Selvbetjening  Byg & Bo  Børn & Unge  Kultur & Fritid  Job & Erhverv  Teknik & Miljø  Social & Sundhed  Ældre & Handicap  
 Forside -> Job & Erhverv-> Aktivering/jobtræning
     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktivering af kontanthjælpsmodtagere

Er du kontanthjælpsmodtager og skal i aktivering, er der forskellige betingelser:

 

Aktivering af personer over 30 år

Er du over 30 år, med ret til kontanthjælp, har du også ret og pligt til at tage imod et tilbud om aktivering. Kommunen beslutter det ugentlige timetal, og hvor længe aktiveringen skal vare.

 

Aktivering af personer under 30 år

Hvis du er arbejdsløs og ikke har en uddannelse, der giver ret til at blive optaget i en a-kasse, skal aktiveringen vare 18 måneder og være på mindst 30 timer om ugen.

  • Har du en kompetencegivende uddannelse, skal aktiveringen vare i seks måneder og være på mindst 30 timer om ugen.
  • Har du andre problemer udover at være arbejdsløs, skal aktiveringen vare 18 måneder. Kommunen bestemmer det ugentlige timetal.
  • Er du efter tre måneder stadig arbejdsløs på kontanthjælp, har man ret til et nyt aktiveringstilbud.

Nedsættelse af kontanthjælpen

Hvis du udebliver fra et aktiveringstilbud uden rimelig grund, bliver du trukket i kontanthjælp. Rimelig grund kan være fx sygdom, barns første sygedag el. lign. Første gang man udebliver, trækkes 1/3 af kontanthjælpen i tre uger. Anden gang man udebliver, trækkes 1/3 af kontanthjælpen i 20 uger.

 

Rimelige grunde til at afslå et aktiveringstilbud kan være for stor transportafstand, børnepasning eller risiko for forringelse af ens helbred m.m. Hvis fraværet er meget stort, kan det sidestilles med en afvisning af aktiveringstilbudet. Du kan derved helt miste retten til kontanthjælp.

 

Tilsyn

Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med kommunernes vurdering af, om personer skal have nedsat kontanthjælpen eller ej.

 

Vejledning og introduktion

Som led i aktiveringen kan kommunen tilbyde et kortvarigt vejlednings- og introduktionsprogram, der giver råd om muligheder for beskæftigelse og uddannelse m.v. Kommunen har pligt til at udarbejde en skriftlig plan for aktiveringen, hvis du får kontanthjælp på grund af andre problemer end arbejdsløshed. Hvis du kun har arbejdsløshed som problem, kan man bede kommunen om at lave en sådan plan.

 

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger om kontanthjælp og aktivering i din kommune. Kontakt Jobcentret – klik her for åbningstider.

 

Fra 1. januar 2007

Fra 1. januar 2007 sammenlægges statens og kommunens beskæftigelsesindsats. Du skal derfor ikke længere henvende dig på Arbejdsformidlingen (AF) eller kommunen, men i dit lokale jobcenter.

 

Til rådighed for arbejdsmarkedet

Får du kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, har du pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil fx sige, at du skal lægge et CV, der fortæller om dine jobs gennem tiden, uddannelse osv., ind i en job- og CV-bank. Det vil også sige, at du skal tage imod et rimeligt jobtilbud, melde sygdom på jobbet osv. Overholder du ikke dine pligter, skal kommunen reagere og evt. sætte kontanthjælpen ned.