Med Sort Sol, sæler og sandstrand kan Tønder Kommune byde på
enestående naturoplevelser til glæde og gavn for beboere og gæster.
Vi ser
det derfor som en vigtig opgave at passe godt på vores natur og vort miljø. Vi
prioriterer natur- og miljøbeskyttelse højt.
Samtidig er vi meget bevidste om, at der også skal være plads
til mennesker og menneskelig aktivitet i naturen. Sagt på en anden måde:
Naturen skal benyttes og beskyttes.
Med kommunalreformen har kommunerne fået mange flere opgaver
inden for natur- og miljøområdet. Det samme er tilfældet inden for
vej-området, hvor en stor del af de tidligere amtsveje i Tønder Kommune nu er
overgået til kommunen.
Vi ønsker et godt og tidssvarende vejnet i Tønder Kommune med
høj standard, sikkerhed og fremkommelighed som nøgleordene.