Tønder Kulturskole hjælper børn og unge med at udvikle deres skrivetalenter. Statens Kunstråd bakker op med kontant støtte

Fakta

Tilmelding til forfatterlinjen kan ske via Tønder Kulturskoles hjemmeside.

Gå til kulturskolens hjemmeside her

Statens Kunstråd har bevilget 48.000 kr. til Tønder Kulturskole til et skriveværksted. Den erfarne forfatter Marianne Gade ansættes som huskunstner for at hjælpe unge talenter/forfatterspirer i Tønder Kommune i gang med at skrive.

Tønder Kulturskoles skriveværksted er et samarbejde mellem skolernes læringcentre, Tønder Kulturskole og Tønder Bibliotek.

Samarbejdsparterne ønsker at give børn og unge fra Tønder Kommune mulighed for, i samarbejde med en forfatter, at fortælle deres historie og udvikle deres skrivetalent.

Skriveværkstedet får base på Tønder Kulturskole med workshops på Tønder Bibliotek i forbindelse med skoleferier.

Skolernes læringscentre er med til at informere Tønder Kommunes børn og unge om skriveværkstedet og tage kontakt til de unge, de har kendskab til med interesse for litteratur, og som kunne have lyst til at deltage i skriveværkstedet.

Underviseren

Marianne Gade har skrevet en del bøger, både børnebøger og skønlitteratur for voksne. Den 15. maj udkommer romanen ”Den tomme stol”. Interesserede kan se mere om forfatteren/underviseren på Marianne Gades hjemmeside.

Baggrunden

I Tønder Kommune tæt på grænsen, ved vadehavet, det flade marskland er der også børn og unge, der har en historie at fortælle.

- Med et skriveværksted håber vi at kunne danne en social sammenhæng og et miljø, hvor de børn og unge, der har lyst til at fortælle og skrive historier i samspil med en forfatter, kan udfolde og udvikle deres interesse i fritiden. Vi ønsker at give de særlige forfattertalenter udviklingsmuligheder, der svarer til deres evner, siger kulturskolens leder, Henrik Thaysen Dam.

Udvikling af talenterne

Gennem med skolernes læringscentre og Tønder Bibliotek håber kulturskolen at kunne skabe en grobund for en fremtidig fortælle-talentmasse, så litteratur- og skriveinteresserede børn og unge ikke kun gennem de sædvanlige informationsveje, men også gennem deres skolers læringscentre bliver gjort opmærksomme på skriveværkstedet.

På Tønder Kulturskole får skriveværkstedet deltagere mulighed for at afprøve deres materiale ved at bruge dramalinjen til at dramatisere deres tekster. Hvis man har brug for at sætte melodi og musik til lyrik, er det også muligt at samarbejde med musiktalentlinjen.

På Tønder Kommunes biblioteker eller i skolernes læringscentre vil skriveværkstedets tekster blive fremvist.

Print siden
Borgere
i centrum
Birgitte til Borgere i centrumVis mere
You need Flash player 8+ and JavaScript enabled to view this video.