Mød livredderpatruljen på Rømø

Den gule livredderpatrulje-bil kommer til Rømø på fredag og sætter fokus på badegæsternes sikkerhed.
Sommer efter sommer kan børn og voksne møde TrygFondens Livredderpatrulje på de danske strande. Patruljen kører rundt i sin gule livredderbil og giver gode råd til strandens gæster om sikkerhed ved vandet.
Den 13. juli kl. 11, får Rømø glæde af patruljen på Lakolk Strand.
Livredderne vil:
- Demonstrere kunstigt åndedræt
- Vise hvordan man giver hjertemassage
- Vise hvordan man bjærger en nødstedt
- Involvere de besøgende aktivt i, hvilke forhold man skal være opmærksom på, med udgangspunkt i det aktuelle badested.
Det stribede livreddertårn
Siden 1998 har TrygFonden og Dansk Svømmeunion samarbejdet med kommunerne om at sætte fokus på badesikkerheden i Danmark. Vandsport er i vækst, og der har aldrig været større grund til at øge sikkerheden.
Målet er at nedbringe antallet af drukneulykker og gøre det mere trygt at færdes ved de danske strande - samt at skabe en ny platform for badesikkerhed og livredning i Danmark.
Hvert år åbner TrygFonden nye livreddertårne. I badesæsonen 2012 har TrygFonden omkring 200 kystlivreddere tilknyttet de i alt 34 livredderposter langs de danske kyster.
Én af de bemandede livredderposter finder man på Lakolk Strand på Rømø i det stribede livreddertårn.
Læs mere om projektet på trygfonden.dk.
Yderligere oplysninger:
Christian Christensen
Tønder Kommune, Vej og Park
Tlf: 74929270
Se også mere om baderegler her.