Tønder Kommunes krisestab har deltaget i en krisestyringsøvelse om en truende oversvømmelse af Tønder by

Krisestyringsøvelse 2012

Hvad sker der, hvis vandstanden i Vidåen stiger ekstremt? Kan digerne modstå presset? Og hvor længe? Hvilke områder i Tønder by risikerer at blive oversvømmet? Hvad kan der gøres for at begrænse skaderne ved en oversvømmelse? Skal der iværksættes evakuering i de udsatte områder? Og hvornår? Hvad med skoler, daginstitutioner og plejecentre? Hvordan informeres borgerne bedst om situationen?

Der er mange spørgsmål, kommunens krisestab skal forholde sig til, hvis situationen opstår. Der skal træffes en række vigtige beslutninger. Og der skal handles hurtigt. Det øvede krisestaben sig i onsdag eftermiddag i en krisestyringsøvelse på Tønder Rådhus.

Øvelsessituationen var en markant forhøjet vandstand i Vidåen med udsigt til fortsat stigning de kommende dage og dermed overhængende risiko for oversvømmelse af centrale dele af Tønder by - i øvrigt en situation, som var meget tæt på at blive virkelighed i vinter. Så det var en særdeles realistisk øvelsessituation, der udspillede sig på rådhuset.

Indkaldelse af krisetstaben

Kommunens krisestab indkaldes, når beredskabschefen og borgmesteren vurderer, at en krise som eksempelvis en oversvømmelse kan være nært forestående.

Staben består som udgangspunkt af borgmesteren, direktionen, beredskabschefen og kommunikationsafdelingen med mulighed for at tilknytte relevante støtteenheder og andre myndigheder efter behov i den konkrete situation.

Øvelsen onsdag eftermiddag var god og nyttig træning i krisehåndtering. Alle lærte af øvelsen, så krisestaben er endnu bedre rustet til at træffe de rigtige beslutninger den dag, det bliver alvor.

Krisestyringsøvelse 2012
Print siden
Borgere
i centrum
Birgitte til Borgere i centrumVis mere
You need Flash player 8+ and JavaScript enabled to view this video.