Det gamle ordsprog Ude godt - hjemme bedst kan runge som en slidt kliché, men ikke desto mindre er det en særdeles passende beskrivelse af virkeligheden for Kristine og Claus Bogh Christensen, der efter en afstikker på 9 år til Aarhus er tilbage i Tønder
- Det har nok altid ligget i kortene, at vi på et eller andet tidspunkt ville vende tilbage til Tønder, fortæller 29-årige Kristine Bogh Christensen. Hun og Claus mødte hinanden tilbage i 2000, da hun gik i 3.g på Tønder Gymnasium, og han stod i lære som kok på Hotel Tønderhus. Efter endt gymnasie- og læretid flyttede de i 2002 til Aarhus for henholdsvis at uddanne sig til fysioterapeut og efteruddanne sig til tjener.
- Vi har f.eks. fejret alle de store begivenheder som bryllup og barnedåb i Tønder, så det egentlige spørgsmål har vist aldrig rigtig være om, men nærmere hvornår, vi ville rykke hjem, fortsætter 29-årige Claus Bogh Christensen om den store beslutning, der blev en realitet i april 2011, da familien flyttede ind i det nyindkøbte hus i Tønders marskkvarter.
Det blev til næsten et helt årti i Smilets By. I løbet af den tid fik parret ikke blot etableret et solidt netværk af venner, de fik også papirer på deres uddannelser og spændende jobs efterfølgende – alle tre faktorer, som var medvirkende til, at Kristine og Claus i første omgang satte kræfterne ind på at finde en base for deres fremtid på Aarhus-egnen.
Den store beslutning
I april 2009 blev Kristine og Claus forældre til deres første datter, Sigrid. I takt med at de nye roller som mor og far blev forankret i en helt ny hverdag med faste strukturer, blev pladsen i lejligheden samtidig mere og mere trang, imens byens mange kulturelle tilbud blev nedprioriterede til fordel for familielivet.
- Især den stigende usikkerhed i forhold til min jobmæssige fremtid var en væsentlig faktor for, at et hus og en fremtid på Aarhus-egnen mistede sin ellers så attraktive værdi for os. Så den definitive beslutning om at hive teltpløkkerne op og forlade den by og ikke mindst det netværk, som havde dannet de fysiske rammer for og det betydningsfulde indhold i vores liv gennem de seneste 9 år, var stor, fortæller Kristine. I forlængelse deraf konstaterer hun også, at netop netværket alligevel bliver forsømt, når der kommer børn ind i billedet, og i den nye og travle hverdag som småbørnsfamilie er der alligevel ikke levnet meget overskudtid til at pleje vennerne i samme omfang som tidligere.
Og da alle de væsentlige parametre for beslutningsprocessen blev holdt op imod hinanden, var der ikke så meget at rafle om. Mange af de argumenter, der tidligere havde talt tydeligst for at blive i Aarhus, ændrede pludselig karakter og blev argumenter for at finde en ny fremtidsbase. Samfundssituationen ville det nu også således, at f.eks. selv de mest beskedne boligdrømme var en stor økonomisk udfordring for at indfri, den månedlige udgift for børnepasning nåede et prisniveau, der næsten kunne brødføde et mindre uland, og samtidig begyndte vennerne også at søge væk fra byen af de samme årsager.
-Og så begynder faktorer som f.eks. nærboende bedsteforældre og huspriser på menneskeniveau at spille en vigtigere rolle end byens størrelse og beliggenhed. Derfor var det for os langt mere tiltalende at starte fra scratch i Tønder, som vi kender, og hvor vi har vores familier tæt på, frem for at flytte til f.eks. Nordjylland, fortæller Claus. –Og hvor vi tidligere ofte tog hjem til Tønder i weekenderne for at være sammen med vores familier, så tager vi nu ofte rundt i landet og besøger vores venner dér, hvor de har valgt at slå sig ned efter Aarhus. Afstandene i Danmark er jo heldigvis ikke større, end at det er muligt, fortsætter han.
Attraktiv kompetencestrøm til Tønder
Da den endegyldige beslutning om at flytte hjem til Tønder var truffet, indledte Kristine og Claus stille og roligt jagten på bolig og job i Tønder. Da Kristine i mellemtiden var blevet gravid med parrets anden datter, Agnes, og havde en barselperiode for sig, så var forudsætningen for at flytte fra Aarhus, at Claus fik det helt rigtige job.
12 år i restaurationsbranchen og erfaringer som bl.a. tjenerelev på Molskroen, restaurantchef på den populære og velrenommerede italienske restaurant Grappa i centrum af Aarhus, og senest som kok på holdet i Danmarks Bedste Kantine 2009 på Vestas i Aarhus gjorde Claus til et varmt og attraktivt emne for bl.a. ECCO i Tønder. Netop kantinen på ECCO var et varmt emne på Claus’ jobønskeseddel på grund af de arbejdsmæssige udfordringer.
- Efter min tid i kantinen på Vestas var der ingen tvivl om, at jeg ikke ville tilbage i restaurantionsbranchen, hvor de skæve arbejdstider ville blive på bekostning af familielivet. Det er jeg slet ikke gearet til, fortæller Claus, som naturligvis ikke tøvede med at springe til, da ECCO et års tid efter den første kontakt blev indledt, ringede og tilbød ham et job som kok på ECCO Centret i Tønder. Straks efter at Claus’ nye jobsituation var en realitet, indledte parret jagten på bolig og institutionsplads til Sigrid.
- Da vi havde fundet det helt rigtige hus, var der en masse formelle ender, der skulle samles og gå op i en højere enhed, inden vi kunne flytte ind. I forlængelse af det var der naturligvis også lidt usikkerhed omkring starttidspunktet for Sigrid i vuggestuen. Dér oplevede vi en rigtig god service fra pladsanvisningen i Tønder Kommune, som holdt Sigrids plads til os, om hun så skulle starte en måned tidligere eller senere end forventet, fortæller Claus, som trives godt i sit nye job, ligeså vel som Sigrid trives i vuggestuen.
I kølvandet af luftforandringen fra Aarhus til Tønder og fra 1. sal og ned til grundplan igen, så er Sigrid imidlertid blevet så stor, at hun starter i Østre Børnehave i april, imens lillesøster Agnes så overtager hendes plads i vuggestuen. Det betyder også, at Kristines barsel synger på sidste vers, så hun er i fuldt sving med at søge job som fysioterapeut.
De ideelle foregangseksempler
Kristine og Claus Bogh Christensen er særdeles ideelle foregangseksempler på det borgersegment, som Tønder Kommunes bosætningsindsats stiler målrettet efter at tiltrække. Som i landets øvrige kommuner, der ligesom Tønder har fået tildelt det tvivlsomme prædikat som udkantskommune, tegner der sig desværre også her et modsætningsfyldt billede af den lokale virkelighed: En trist tendens, der stikker i retning af en støt nedgang i befolkningstilvæksten på grund af færre børnefødsler og stigende fraflytning fra egnen og et stigende behov for veluddannet arbejdskraft.
Faktum er, at befolkningen er en kommunes vigtigste ressource, som sætter overlæggeren for erhvervsudviklingen i den pågældende kommune – også Tønders. Her er tale om en demografisk udfordring, idet adgangen til kvalificeret og veluddannet arbejdskraft er essentiel for trivsel og vækst i virksomhederne i Tønder Kommune.
Derfor er det særdeles positivt, at Kristine og Claus ligesom et efterhånden betragteligt antal andre gamle bysbørn har valgt at følge den startende ny-klassiske trend: at vende tilbage til barndomslandet for at arbejde og opfostre egne familier. -Dét, at nogle af vores venner var vendt tilbage til Tønder før os, var også med til at gøre byen til attraktivt udgangspunkt for vores fremtid, siger Kristine.
Drømmetilværelsen, som blev til virkelighed i Tønder
Parret har nu boet i Tønder i et godt års tid og har ikke et sekund fortrudt valget om at flytte hjem. -Vi trives fantastisk hernede, og det samme kan vi se, at vores børn gør, forsikrer Claus på egne og Kristines vegne. -Byens diskutable beliggenhed er ikke en problematisk faktor for os. Vi får afdækket alle vores behov, og hvis vi mangler noget, så er der jo heller ikke længere til f.eks. Aarhus eller Flensburg, fortsætter Kristine.
Navnlig børnenes trivsel i Tønder er en af de væsentligste omstændigheder til, at den unge familie nyder tilværelsen i Tønder. -Det er jo først og fremmest et uvurderligt privilegium at have vores familier tæt på, både når det drejer sig om en hjælpende hånd i hverdagen, men i allerhøjeste grad også, når det gælder om at knytte nære bånd, siger Claus. -Jeg har selv haft en skøn opvækst i Tønder. Det ønsker jeg også at give mine børn, og det ved jeg, at jeg kan give dem her, supplerer Kristine.
Kristine og Claus er rørende enige om, at de fra allerførste dag er blevet mødt af en meget venlig lokalbefolkning.
- Vi føler os virkelig velkomne! Det gør også, at motivationen til at socialisere med f.eks. arbejdskollegaer og til at engagere sig i f.eks. vuggestuebestyrelsen er en helt anden end i Aarhus, fordi vi ved, at det er her, vores fremtid er, afslutter de.
