Som offentlig myndighed kan Tønder Kommune udelukkende modtage regninger i elektronisk form

Fakta

Senest 1. december 2011 skal alle fakturaer til dine offentlige kunder sendes som OIOUBL

Er din virksomhed klar til NemHandel?

Ved du, at det er et krav, at din virksomhed fakturerer alle offentlige myndigheder via NemHandel? Siden 1. maj 2011 har de offentlige myndigheder og institutioner været forpligtiget til at modtage fakturaer fra deres leverandører via NemHandel. NemHandel omfatter det nye fakturaformat OIOUBL, der afløser OIOXML-formatet.

Med NemHandel forsvinder muligheden for at sende faktura i OIOXML-formatet til dine kunder i det offentlige.

Du skal være klar senest 1. december 2011
Den 1. december 2011 understøttes OIOXML ikke længere i NemHandel, når du sender til offentlige myndigheder. Det betyder, at du ikke vil være i stand til at sende OIOXML-faktura til offentlige myndigheder og institutioner, og at OIOXML-faktura vil blive afvist. Senest 1. december 2011 skal alle fakturaer til dine offentlige kunder sendes som OIOUBL.

Alle offentlige myndigheder og institutioner er klar til modtage NemHandelsfakturaer i OIOUBL.

Hvad er NemHandel?
NemHandel består af et nyt fakturaformat, OIOUBL, samt en ny måde at sende faktura direkte over internettet. Ved hjælp af en samling internetstandarter kaldet OIORASP, kan du gratis sende fakturaer direkte til dine offentlige kunder fra din egen computer.

Sådan bliver du klar til NemHandel
Du kan gratis sende fakturaer ved hjælp af NemHandel til alle offentlige myndigheder og institutioner. Hvis du ikke allerede er i gang med at sende NemHandelsfakturaer til dine kunder i det offentlige, er der flere muligheder for at komme i gang:

  • Har din virksomhed et økonomisystem? Så forhør dig hos din it-leverandør om dit system allerede har indbygget NemHandel, eller hvornår det bliver muligt at opgradere til en ny systemversion med NemHandel.
  • Har du et økonomisystem, som kan skabe NemHandelsfakturaer, men ikke har indbygget forsendelse, kan du finde en oversigt over udbydere af NemHandelsprogrammer hos ibiz-center. Du kan evt. downloade Nemhandelsprogrammet.
  • Har du ikke et økonomisystem, kan du sende NemHandelsfaktura via fakturaportaler på internettet. Nogle indtastningsportaler er gratis, mens andre tager et gebyr for deres service.Find en oversigt over indtastningsløsninger på ibiz-center. Prøv evt. den gratis fakturablanket på virk.dk 
  • Har du et økonomisystem som kan lave fakturaer i OIOUBL-formatet og sende NemHandelfakturaer direkte? Så er du helt klar til NemHandel.

Download NemHandel-programmet her

Mere om NemHandel

Læs om NemHandel hos Økonomistyrelsen

Find it-leverandører eller udbydere af økonomisystemer, der kan hjælpe dig i gang med NemHandel

EAN-numre

Når regninger til offentlige myndigheder, herunder Tønder Kommune, sendes elektronisk, skal det ske med angivelse af modtagerens EAN-nummer.

Et EAN-nummer er et unikt nummer, der identificerer en offentlig myndighed. Alle offentlige myndigheder er tildelt ét eller flere EAN-numre.

En regning uden EAN-nummer svarer til et brev uden adresse. Derfor kommer regningen ikke frem til modtageren, hvis der ikke står et EAN-nummer på den.

Tønder Kommune har mange forskellige EAN-numre, typisk ét for hver afdeling og institution. Du kan se en samlet liste over kommunens EAN-numre ved at klikke på linket nedenfor.

Tønder Kommunes EAN-numre

Borgere
i centrum
Barselsgave - miniatureVis mere
You need Flash player 8+ and JavaScript enabled to view this video.