Hensigten med bræmmen er at sikre bred og brinker mod udskridning og erosion.
Hvad er en to meter bræmme?
Hensigten med bræmmen er at sikre bred og brinker mod udskridning og erosion.
Planterne i bræmmen virker som et filter for overfladeafstrømning så sand mv. aflejres i bræmmen og ikke i vandløbet.
En velfungerende bræmme mindsker en dyr og miljø- og naturmæssigt belastende oprensning af vandløbet og er med til at sikre gode fysiske forhold i vandløbet samt tilbageholdelse af næringsstoffer, hvilket er godt for både fisk og smådyr.
Du kan se bræmmekortet her:
Tønder Kommune - Syd
Tønder Kommune - Vest
Tønder Kommune - Øst
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Miljø og Natur på tlf. 74 92 92 92 eller sende en mail til teknisk@toender.dk.
Bræmmebestemmelsen er fastsat i Vandløbslovens § 69, og kommunen kan ikke dispensere fra bestemmelsen.
Det er lodsejerens pligt at holde sig orienteret om, hvorvidt der er bræmmebelagte vandløb langs hans marker.
Hvor måles de to meter fra?
To meter bræmmen måles fra vandløbets øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet til det omgivende flade terræn.

I tvivlstilfælde er det vandløbsmyndigheden, der fastlægger placeringen af bræmmen ved det enkelte vandløb.
Hvad er ikke tilladt indenfor to meter bræmmen
- Dyrkning, jordbehandling og plantning må ikke foretages. Forbuddet gælder også for jordbehandling, som ikke foretages i forbindelse med dyrkning
- Der må ikke foretages terrænændringer som f.eks. udgravning, opfyldning og lignende
- Der må ikke opføres bygninger eller tilsvarende
Hvad er tilladt indenfor to meter bræmmen
- Der må gerne afgræsses og tages høslet
Undtagelser fra bræmmebestemmelserne
Grøftning, dræning, opførelse af broer, nedlægning af ledninger mv. på tværs gennem bræmmen er dog ikke omfattet af forbuddet, men kræver en særskilt godkendelse fra Tønder Kommune.