Få hjælp til at vurdere dit vandløb
Er du som landmand i tvivl om, hvorvidt et vandløb på din jord er et åbent vandløb i Vandløbslovens forstand? Så kan du nu få hjælp til at vurdere spørgsmålet i en lille vejledning, som Tønder Kommune har lavet.
Som bekendt har vandløbets status i forhold til Vandløbsloven betydning for, om du skal opretholde dyrkningsfrie bræmmer langs vandløbet. Derfor kan vejledningen være en god rettesnor.
Vi skal dog gøre opmærksom på, at det er NaturErhvervsstyrelsen, der bestemmer, om der skal være randzoner, og hvor brede de skal være.
Men Tønder Kommune hjælper dig gerne med at vurdere vandløbets karakter. Brug i første omgang vejledningen, og er du stadig i tvivl, eller har du andre spørgsmål om emnet, er du velkommen til at ringe til Susanne Bekker, tlf. 74 92 81 62 eller Kirsten Kerrigan, tlf. 74 92 91 99.
Se vejledningen her