Velkommen til Tønder Kommune. Her har vi plads nok til dig - både som privatperson og som aktiv i din karriere.

Tønder Kommune er en sammenslutning af seks mindre kommuner i det sydvestjyske, som arealmæssigt udgør landets femte største kommune - smukt placeret i det internationale grænseland ved porten til resten af Europa. I vores kommune er vi cirka 40.000 indbyggere, hvor mange - udover dansk - også taler både tysk og engelsk.

Her ved porten til Europa oplver vi en stærk vækst i netværksdannelser på tværs af brancher såvel som landegrænser. De mange netværk er en fantastisk katalysator for initiativer til målrettede samarbejder, som skal fremme erhvervsudviklingen i særdeleshed og udviklingen i almindelighed i Tønder Kommune.

Giv livskvaliteten et løft i Tønder kommune

I Tønder kommune kan vi gøre dine boligdrømme til virkelighed! Vi har dels et stort udbud af byggegrunde til salg for enhver smag og enhver pengepung, og dels er boligmarkedet i Tønder Kommune meget dynamisk - her kan drømmeboligen blive din for en brøkdel af prisen i mange andre kommuner i landet.

Især for børnefamilier er Tønder Kommune et attraktivt sted at bosætte sig - ikke blot på grund af de lave boligpriser, men i høj grad også på grund af prisen på børnepasning, som rundt regnet er op til 50 % lavere end prisen for tilsvarende børnepasning i landets største byer.

Mange børnefamilier tør ikke tage springet og flytte til Tønder Kommune netop på grund af økonomiske bekymringer om lønningsniveauet i de mindre byer. Der er imidlertid intet belæg for den slags bekymringer. Skulle den månedlige gage være lavere end for eksempel i hovedstadsområdet, så er boligpriser, ejendomsskatten, børnepasning og så videre så meget billigere her i Tønder Kommune, at en børnefamilie i Tønder Kommune har et betragteligt højere rådighedsbeløb hver måned til at forsøde livskvaliteten med.

Borgere
i centrum
Barselsgave - miniatureVis mere
You need Flash player 8+ and JavaScript enabled to view this video.